Autonome System Routing Protocol

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

 

Historie

Den ældste routingprotokol, der stadig er i brug i dag, er Routing Information Protocol (RIP). Teknologien, som den bygger på, går tilbage til 1957. RIP er blevet mindre populær og blev formørket af den første kortlægningsprotokol (OSPF), og routingsprotokollen Intermediate System to Intermediate System (IS-IS).

Funktion

Disse systemer kaldes 'Interior Routing Protocols.' Dette skelner dem fra 'Exterior Routing Protocols', som forbinder mellem netværk. Reaktive protokoller sender forespørgselspakker til bane for at finde en rute; proaktive protokoller vedligeholder tabeller af mulige ruter og giver dem placeringer.

Funktioner

RIP, OSPF og IS-IS er alle proaktive routingprotokoller. RIP er en 'Distance Vector' -protokol. Det betyder, at det tæller antallet af links til en destination og vælger den korteste. OSPF og IS-IS er 'Link State' -protokoller. Disse overvåger resultaterne af linkene i deres biblioteker og tilpasser deres placeringer i overensstemmelse hermed. Et 'autonomt system' er et uafhængigt netværk. Mens alle routing over internettet skal følge samme protokol for at være kompatibel, har administratorer af autonome systemer en bred vifte af routing, hvorfra de vælger deres foretrukne rutingsystem.