Peer to Peer Communication Protocol

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

 

Arkitektur

Arkitekturen af ​​peer-to-peer-netværk er oftest ad hoc eller abstrakt og er ikke afhængig af eksisterende infrastruktur som routere og adgangspunkter. Klienter kan tilføjes for at udvide netværkets kapacitet og ydeevne uden at ændre den eksisterende arkitektur i netværket. Det er muligt at oprette et struktureret P2P-miljø, der maksimerer netværkseffektiviteten ved at organisere jævnaldrende i henhold til specifikke kriterier og algoritmer.

Fordele og ulemper

Forholdet mellem peer-to-peer-netværk betyder, at når en ny peer kræver netværksressourcer som disklagring og processorkraft tilføjes til netværket, forøger netværkets kapacitet også. Denne distributionsmodel betyder også, at der ikke er nogen enkelt fejlfind, der kan bringe hele netværket ned. En stor ulempe er netværkssikkerhed, da brugere i P2P-netværk har større adgang til netværksressourcer end brugere i et klient-server-netværk. P2P-netværk kan også være anonym, hvilket gør det muligt for nogen at deltage fra hvor som helst.

Controversy

P2P-netværk har været årsag til kontrovers, fordi de har gjort det muligt for forbrugerne at uploade og dele forskellige medier uden at køre deres egne dyre dedikerede servere. Folk forbinder til forskellige P2P-netværk via internettet og deler ulovligt filer som copyright-beskyttet musik og film. Peer-to-peer-netværk (P2P) -netværk er en distribueret arkitektur, der deler opgaver og arbejdsbelastninger mellem jævnaldrende. En peer er en computer, der gør en del af sine ressourcer, diskplads, netværksbåndbredde og processorkraft tilgængelig for andre netværksdeltagere uden behov for en central server.