Rip Router Protocol

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

 

Historie

Grundlaget for RIP foregår internettet. Den er baseret på Bellman-Ford-algoritmen, der dateres tilbage til 1957. Den blev først implementeret i tidlige netværk i 1967 og var en del af ARPANET, som var den akademiske forløber for internettet. Dens definition for brug med internettet styres af Internet Engineering Task Force (IETF).

Funktioner

RIP er en 'Distance-Vector Routing Protocol.' Det tæller antallet af links i et netværk, som en rute tager. Ruten med det laveste antal vælges til at videresende datapakker. RIP er ikke meget sofistikeret, men dets styrke er dens enkelhed. Det er lettere at konfigurere end andre routingprotokoller og kræver færre databehandlingsressourcer.

Alternativer

Intermediate System to Intermediate System (ISIS) og Open Shortest Path First (OSPF) er mere komplicerede routingprotokoller, der har overtaget RIP i popularitet til indvendig ruting. Disse holder styr på status for alle stier til deres rådighed. De rangerer hver vej i henhold til afstand og trafikbelastning. Hvis en mislykket transmission forekommer ned ad en sti, bliver den sti nedgraderet i placeringerne. Disse protokoller vælger 'laveste pris' eller 'korteste vej'. Routing Information Protocol (RIP) er en af ​​de ældste routing protokoller forbundet med TCP / IP (Transmission Control Protocol / Internet Protocol). RIP køres på 'autonome systemer', hvilket betyder, at det ikke ruter uden for grænserne for et netværk på et tilsluttet netværk. Dette klassificerer det som en 'Interior Routing Protocol.'