Avancerede netværksprotokoller

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

  En protokol er simpelthen kommunikationsproceduren mellem to elektroniske enheder i ethvert netværk. En protokol definerer faktisk, hvordan kommunikation foregår, og hvordan data overføres fra et sted til et andet. I verden af ​​computernetværk anvendes en række netværksprotokoller til forskellige kontrol- og dataudvekslingsopgaver; blandt dem er der en kategori, der hedder avancerede netværksprotokoller. Der er mange avancerede netværksprotokoller, som grundlæggende arbejder i den bageste ende af computernetværk for at udføre nødvendige netværksstyringsoperationer. Desuden skal disse protokoller forbedre præstationen af ​​et computernetværk

BGP

BGP (border gateway-protokol) er en avanceret netværksprotokol, som bruges til styring af eksterne routingsenheder (eller, hvis det er tilfældet, simpelthen gateways) i et computernetværk. Formålet med disse gateways er at tjene som mellemliggende punkter eller krydsninger mellem forskellige netværk indbyrdes forbundne med hinanden. På denne måde overvåger BGP samtidig styring af flere gateways faktisk samkørslen mellem forskellige netværk. Endvidere er brugerne, der er tilsluttet under BGP-overvågede netværk, ikke i stand til at konfigurere det på deres arbejdsstationer (eller computere).

RIP

RIP (routing information protocol) er en avanceret routingprotokol anvendt i computernetværk af alle størrelser . Udtrykket 'routing' refererer til proceduren for valg af en netværkssti fra et knudepunkt til et andet. I denne henseende tjener RIP som en stiidentifikationsprotokol, som lokaliserer og lagrer information vedrørende de korteste stier mellem to netværksendepunkter (fx computere, routere og switche). Denne protokol er i stigende grad blevet erstattet af søsterprotokoller som OSPF (åbent korteste vej først) og IS-IS (mellemsystem til mellemliggende system), der tilbyder mere dynamiske og robuste routingtjenester.

DHCP

DHCP værtskonfigurationsprotokol) er en avanceret netværksprotokol, der gør det muligt for klientcomputere på et netværk at blive registreret, konfigureret og overvåget automatisk på et centralt netværkssted kaldet en DHCP-server. Denne protokol er en transformeret version af sine forgængere, nemlig RARP (reverse address resolution protocol) og BOOTP (bootstrap protocol). DHCP tildeler klientcomputere med IP-adresser (Internet Protocol), registrerer dem med eksterne gateways og giver dem mulighed for at dele data i bestemte parametre inden for computernetværk.

SNMP

SNMP (simpel netværksadministrationsprotokol ) er en netværksadministrationsprotokol, som bruges til at styre og overvåge en bestemt gruppe af netværkselementer, der er indbyrdes forbundet med hinanden via en centraliseret placering. Denne avancerede netværksprotokol hjælper med netværksadministrationsopgaver, som kræver kontinuerlig sporing af oplysninger om aktiviteter hos klienten computere. SNMP udfører alle overvågnings- og sporingstransaktionerne i samarbejde med et softwareprogram kaldet 'agent', som er installeret på hver klientcomputer i netværket. Dette program (på denne måde) sender UDP (user datagramprotokol) -baseret meddelelser til serveren, hvorfra SNMP-overvågningsmiljøet holder op med at indsamle de oplysninger, der leveres til den.

RTP

RT P (real-time transportprotokol) er en netværksprotokol, der bruges til at overføre audio / video data over sammenkoblede netværk. Denne protokol er kendt for sin robusthed ved overførsel af datapakker (sammenlignet med andre protokoller som TCP og UDP) og implementeres i vid udstrækning i netværksdataprogrammer som online video- og talekonference. De dataoverførende operationer af RTP styres af sin søsterprotokol, RTCP (real-time transportkontrolprotokol), som også er en avanceret netværksprotokol.