Gateway til Gateway Protocol

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

 

Funktioner

Også kendt som gateway til gateway-protokollen bruges MGCP primært af netværksenheder kaldet MGC (media gateway controllers), som har en funktion til at styre og overvåge sammenkoblede gateways i et VoIP-netværk. På denne måde forhindrer MGCP direkte kommunikation af gateways i et VoIP-netværk, og alle forhandlinger, planlægning og transmission af databits mellem gateways sker ved hjælp af MGC'er.

Protokolarkitektur

Arkitekturen (eller struktur) i en hvilken som helst protokol specificerer hvilke subprotokoller og programmer det bruger til sine operationer. MGCP har tre hovedunderprotokoller for dets operationer: SDP (sessionsbeskrivelsesprotokol), RTP (real-time transportprotokol) og UDP (universal datagramprotokol). UDP og RTP bruges i denne arkitektur til robust overførsel af datapakker, mens SDP bruges til forhandlinger og planlægning af datasessioner mellem gateways.

Netværksmodel

Ligesom alle andre kommunikationsprotokoller præsenterer MGCP også modellen af et ideelt VoIP-netværk. I denne model er brugerne forbundet med mindst en eller to gateways, styret ved hjælp af MGC. Når en bruger påbegynder dataoverførselsanmodninger fra eksterne telefon- / computernetværk, overvåger MGC gatewayen (r) om, hvordan data overføres, til hvilke satser data sendes og hvilken bruger prioriteres. Gateways forbinder netværkselementer i et VoIP-netværk (Voice over Internet Protocol), der fungerer som et kryds mellem VoIP og ethvert eksternt netværk (f.eks. Et telefon- eller computernetværk). Disse netværkselementer betragtes sædvanligvis som kontrollerede enheder, der opererer over IP, og kommunikerer med hinanden via en signalprotokol kaldet MGCP (media gateway control protocol). Et VoIP-netværk kan have mere end en sammenkoblet gateway til at udføre sine eksterne kommunikationsoperationer.