Definition af punkt-til-punkt-protokol

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

 

Definition

Point-to-Point Protocol (PPP) er en slags datalinkprotokol eller en procedure, der styrer datatransmissionen. Point-to-Point-protokollen bruges typisk til at etablere en forbindelse mellem to netværksnoder eller forbindelsespunkter. Protokoller består af flere lag, hvor hvert lag tjener et unikt formål. Datalinklaget er et protokollag, der er ansvarligt for overførsel af data mellem to tilstødende netværksnoder.

Funktion

Point-to-Point-protokollen kan bruges til komprimering, forbindelsesautentificering og transmissionskryptering. Datakomprimering er processen med komprimering af data ved hjælp af mindre bits (singulære enheder af digital information) end den ukodede eller originale version. Forbindelsesautentificering involverer verificering af forbindelseskilder, og sker ofte via en autentificeringskode. Transmissionskryptering er kodningen af ​​data, som transmitteres via forbindelsen. Kryptering indebærer omdannelse af information i et standardlæsbart format til en kode, der kun kan læses, hvis læseren har kendskab til koden.

Sjov Fakta Point-to-Point-protokoller findes også i sådanne fysiske netværk som telefonnet og serielle kabelnetværk. Virksomheder og enkeltpersoner bruger internettet til at overføre data. For at disse data skal overføres effektivt, skal visse protokoller eller standarder være på plads. Point-to-Point-protokollen er et eksempel på et sådant standard sæt.