Auto-Discovery Protocol

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

 

Historie

En internetprotokolstandard offentliggøres som et RFC-dokument (Request for Comments) af en international standardinstans som f.eks. Internet Engineering Task Force. For at komme til dette stadium skal protokollen først cirkuleres som et 'internetudkast'. Udkastet er gyldigt i fem år, i hvilket tidsrum det skal udfyldes som en RFC og offentliggøres. WPADs udkast udløb i 1999, og det blev aldrig offentliggjort som en RFC. Det understøttes dog stadig i alle større browsere.

Funktion

WPAD søger rundt i netværket til en PAC-fil (Proxy Auto-Configuration) . Dette holdes centralt, så alle webbrowsere i en organisation kan bruge den samme proxy-politik. Når hver webbrowser åbnes første gang, udløses WPAD for at søge efter konfigurationsfilen.

Funktioner

Standarden tillader for to alternative metoder til tilgængelighed af proxy-konfigurationsfilen. Den ene følger DHCP'en (Dynamic Host Configuration Protocol), og den anden følger Domain Name System (DNS). Mozilla Firefox og Google Chrome understøtter ikke DHCP, så organisationer bruger disse browsere kan kun bruge DNS-systemet. Webproxy Auto Discovery Protocol (WPAD) bruges på et firmanetværk, så enkelte computere, der er knyttet til det pågældende netværk, kan finde en konfigurationsfil på netværket. Protokollen fungerer sammen med andre standarder i denne opgave. WPAD-protokollen beskriver kun metoden til opdagelse af konfigurationsfilen, ikke nogen detaljer om formatet på filen, eller hvordan det skal bruges.