DNS-portprotokol

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

 

Funktioner

Vi indtaster adresser, kaldet webadresser (Universal Resource Locators), i adresselinjen i vores webbrowsere. Denne adresse er ikke meningsfuld på 'Internet'. Det er en adresse på 'World Wide Web.' For at kontakte den nødvendige vært skal din browser oversætte denne adresse til en IP-adresse (Internet Protocol). Det gør det ved at kontakte en Domain Name Server.

Funktion

Domain Name System er en distribueret database. Dele af listen over alle domæner i verden opbevares på forskellige servere over hele verden. DNS-trafik er båret af User Datagram Protocol (UDP). Hvis der opstår mange fejl i udvekslingen, skifter klienten til TCP (Transmission Control Protocol) for at etablere en forbindelse. I begge tilfælde udføres al kommunikation til og fra Port 53 på både klient og server.

Ledelse

DNS-databasen er hierarkisk og styres af forskellige myndigheder. For det første undersøges del af adressen efter den endelige prik ('.com,' '.co.uk,' '.fr'). En database administreret af Internic fortæller computeren, hvor de skal hen til få domæneadresser til denne udvidelse. Myndigheden for den udvidelse vil derefter give IP-adressen til den pågældende server. DNS står for 'Domain Name System.' Det står også for 'Domain Name Server', som er en værtscomputer vedligeholdelse af en liste over domænenavne. Et domænenavn er den del af en webadresse mellem www og et skråstreg. Så yahoo.com er et domæne. I adressen http://datatracker.ietf.org/doc/rfc3748/ 'datatracker' er et underdomæne, 'ietf.org' er domænenavnet og resten er filstrukturen på domænenes værtscomputer.