Hvordan virker en internetudbyder?

Indlæg af Hanne Mølgaard Plasc

 

Anlæg

Internetudbyderen er placeret i en bygning kaldet et datacenter, der indeholder alle computere og netværkscomputere, der kører internetudbyderen. Udstyret inde i datacenteret bruger dog meget strøm, og genererer meget varme. Hvis strømmen fra det lokale værktøj går ned, vil kunderne være offline. Hvis der opstår for meget varme, kan udstyret blive beskadiget og stoppe med at arbejde permanent. Strøm fra det lokale værktøj suppleres med et backup UPS- og dieseldrevne generatorsystem, der starter automatisk, når strømforsyningen falder. For at klare den varme, der genereres af udstyret inde i ISP's bygning, installeres HVAC-enheder, der lukker kold luft jævnt rundt i lokalet for at holde konstant temperatur og fugtighed. Da udstyr bliver tilføjet, ændres strøm og VVS-krav også, hvilket kræver ISP-datacenteradministrator for at bestille ekstra strøm og afkøling, når der tilføjes nyt netværk eller edb-udstyr.

Udstyr

Internetudbyderen bruger datacenter-netværks- og databehandlingsudstyr. Udstyret håndterer mange flere samtidige forbindelser, end hvad der er muligt fra udstyr købt af forbrugere fra elektroniske detailhandlere som Best Buy. Selv om trådløse netværk er almindelige i hjemmet og kontoret, bruger ISP'erne ikke trådløst til kundernes trafik. Fiber- og kobberkabler transmitterer meget mere data end trådløs radio. Internetudbyderen skal have mange CPU'er med så mange kerner som muligt per CPU. Dette giver ISP mulighed for at købe færre computere, mens der serviceres mange flere kunder på en synd gle computer server. Multi-core computere hjælper også med at spare ISP strøm og køling omkostninger. I dagens internetudbydere er VPS (virtual private server) tilbud meget populære. De tillader kunden at køre deres eget operativsystem instans på en multi-core computer, der er delt af mange andre kunder. Hvis internetudbyderen leverer tilslutning til hjemmebrugeren, vil der være en kabelforbindelse (enten kabel eller telefonledning) fra hjemmet til kvarterets centralkontor, som aggregerer al kundetrafik i området. Internetudbyderen bærer derefter dataene resten af vejen på internetudbyderens private netværk til datacentret, som overfører trafikken til internettet.

Forbindelse til internettet

Internetudbyderen køber telekommunikationslinjer fra det lokale telekommunikationsværktøj til at bære trafik til andre internetudbydere. I de fleste tilfælde overstiger telekommunikationslinjerne langt kapaciteten til den hurtigste trådløse eller kablede forbindelse, der er tilgængelig for forbrugerne. Peering ordninger er underskrevet med andre internetudbydere, så trafikken kan komme til resten af ​​internettet. Normalt er en peering-aftale underskrevet med mindst to store Tier-1 eller Tier-2 ISP'er, hvis en af ​​dem går ned. Alle internetudbydere bruger den samme TCP / IP-protokol til at styre trafik fra og til resten af ​​internettet. Når alt dette virker, kan trafikken fra datacenteret rejse til en af ​​internetudbyderens jævnaldrende på vej til sin endelige destination på internettet.